og hvad koster det så?

En dagplejeplads hos mig koster i 2019:

1995 kr om måneden i egenbetaling og der betales 12 gange om året. (En kommunal plads koster 2669 kr om måneden og der betales i 11 mdr. - altså en gns månedspris på 2447 kr. I alt en årlig besparelse på 5424 kr ved at vælge privat pasning.

 

Beløbet er sat udfra Rebild kommunes gældende tilskudstakster for 2019 og reguleres én gang årligt (1. januar).

Tilskuddet søges hos Rebild kommune. Det er nemt og enkelt, men jeg vejleder gerne derom. Der ydes automatisk søskenderabat gennem kommunen hvis I har andre børn i institution.

Link til vejledning om ansøgning: http://rebild.dk/borger/boern-og-unge/privat-pasning

 

Min pris inkluderer: 

al mad og drikke, bleer, vaskesvampe, hagesmække, solcreme når den tid er (Jeres barn afleveres smurt med solcreme og jeg smører med mit eget efter søvnen) og så stiller jeg barnevogn, dyne/voksipose og pude til rådighed. I skal blot medbringe jeres barn, alm skiftetøj, overtøj, sut og evt sovebamse.

Hvis I ønsker at benytte egen barnevogn og tilbehør, eller har nogle favoritbleer eller cremer, så er det selvfølgelig helt okay at medbringe dette. Barnevognen må stå her i garagen om natten samt i weekender og ferier.

Jeg er godkendt og under tilsyn af Rebild Kommune: 

Som privat dagplejer følger man de samme regler, vedr tilsyn, som hos de kommunale dagplejere. Tilsyn sker i form af anmeldte og uanmeldte besøg, og omfatter løbende dialog med mig, sikkerhedsgennemgang af vores hjem og indblik i børnenes generelle trivsel og udvikling.

Der kan forekomme akutte situationer, hvor jeg eksempelvis må tage til læge eller andet. I sådanne tilfælde har jeg mulighed for at trække på min mand, Michael, og min svigermor, Lise, hvis deres planlægning tillader det. De er begge godkendt af Rebild kommune. Michael har skiftende arbejdstider, og vil dermed være et kendt ansigt for dem i dagligdagen. Lise er pensioneret dagplejer, og har en rolig måde at gå til en dejlig børneflok på.