og hvem er vi som familie?

Mit navn er Marlene og jeg er 40 år. Jeg har i mange år arbejdet med børn og unge indenfor både normal- og specialområdet. For mig er det fantastisk givende at omgås børn og få lov at bidrage positivt til deres udvikling. Det har længe været min drøm at starte en dagpleje med dyr, natur og inddragelse af min egen familie. Efter køb af vores nuværende gård, har jeg endelig fået muligheden for at udleve drømmen. Jeg er gift med Michael på 42 år. Han studerer pt til lokofører. Vores familie består af Michaels datter Sisse på 14 år og vores fælles piger Anna på 7 år og Kaya på 2 år. Vi er bosat på et hyggeligt nedlagt landbrug i udkanten af Blenstrup by. En del af vores "familie" er også vores dyr. Vi har 5 søde kælekaniner; Basse, Walter, Carlo, Sonja og Una, en håndfuld søde æglæggende høns og hanen Bob, katten Hr. Mimi og hunden Luna.